Gå til forsiden
 

Aktuelle Stævner, møder og konferencer:

Nu er der kommet program til Maj-dagene 2017 med temaet Digital teknik, socialt liv og spiritualitet. Klik her for at komme til programmet

 

Læs om delegeret konferencen i Dornach 2015. Se under Dornach.

Læs Helle Hansens, ECCE repræsentant for Danmark, artikel om ECCE her:

 

ECCE står for European Co-operation in Anthroposophical Curative Education and Social Therapy.

Det er en europæisk NGO organisation, som startede i 1992, og hvis formål det er at repræsentere psykisk udviklingshæmmede og varetage deres interesser på europæisk niveau ud fra antroposofien.

En af de markante ting ved ECCE er, at det er en paraplyorganisation bestående af både forældre og professionelle. Det er en vedtagelse, at 51 % af repræsentanterne fra de mange forbund og foreninger i de europæiske lande skal være forældre.

Dette er ikke altid så let, da en del lande har meget små og svage nationale forældreforeninger. I Danmark har vi fx slet ingen, så vi har kun haft en professionel repræsentant i ECCE, nemlig undertegnede, som har deltaget i det årlige møde/ konference i 12-13 år. I år rejser jeg dog sammen med en forældrerepræsentant til mødet i maj i Trondhjem (Vallersund), betalt af Hertha Støtteforening, da vi som sagt savner en national forældreforening i Danmark. Det samme gjorde Norge sidste år, nemlig sendte en forældrerepræsentant betalt af det Camphill, hvor vedkommende var forældre.

Betydningen af samarbejde mellem medarbejdere og forældre er stor – ikke mindst står forældreorganisationer ofte stærkere overfor myndigheder end de professionelles sammenslutninger - også på EU plan.

Samarbejde med andre organisationer er en meget vigtig del af ECCEs arbejde, da ECCE er en lille organisation sammenlignet med meget store europæiske organisationer, som også varetager at arbejde for udviklingshæmmedes situation i Europa.

Det drejer sig om følgende paraplyorganisationer:

E.D.F.: European Disability Forum fra 1997, som ECCE har været med til at grundlægge, og som udsender dokumenter, og som tager del i diskussioner på europæisk niveau med henblik på at opnå lige muligheder og rettigheder for handicappede (ca. 37 millioner i Europa)

I.E. Inclusion Europe, som er en paraplyorganisation for forældreforeninger, der arbejder for at inkludere mennesker med handicap i samfundet.

EASPD: European Association of Service Providers for persons with Disability, en organisation som ECCE er medlem af.

Endelig kan nævnes ELIANT, hvis arbejde ECCE deltager i: European Alliance of Initiatives for Applied Anthroposophy.

Fra de store europæiske organisationer forlyder det, at de er meget glade for, at en røst som ECCE udtaler sig, da der herfra påpeges de humanistiske og etiske værdier og kvaliteter for og af vore udviklingshæmmede medmennesker.

Dette fremgår tydeligt i ECCEs deltagelse i at udforme en skyggerapport i forbindelse med F.N.s handicapkonvention. De forskellige landes regeringer har udformet rapporter om Handicapkonventionens implementering. Skyggerapporterne giver et noget andet billede af, hvordan det står til. I ECCEs skyggerapport, som ud over at beskrive de etiske aspekter i forhold til forskellige paragraffer, rettes bevidstheden mod de multihandicappede liv fx omkring selvbestemmelse. Så vidt jeg ved, er ECCE den eneste organisation, der i sin skyggerapport specielt gør opmærksom på den svageste gruppe, som ofte glemmes i inklusionens navn.

Hvis jeg ser på ECCEs betydning i de enkelte europæiske lande, er det som om ECCEs hjælp er størst i de østeuropæiske lande. Her har det stor betydning, at en antroposofisk institution er medlem af en europæisk organisation. Det får fx regeringspersoner til at bidrage og til at deltage i et nyt steds indvielse.

Også de sydeuropæiske lande, hvor antroposofi og hjælp til udviklingshæmmede står ret svagt, styrkes af disse landes samarbejde og deltagelse i ECCEs arbejde.

For et par år siden talte den tyske forældreorganisation og den svenske professionelle om at melde sig ud af ECCE: ”For hvad får vi ud af at være medlemmer?” Øjeblikkelig kom svaret fra Den iberiske halvøs repræsentant: ” Vi skal ikke tale om, hvad vi får ud af ECCE, men hvad vi kan give til ECCE.”

Sådan en samtale kan minde om modsætning mellem rige og fattige lande.

Som sagt finder næste ECCE møde/konference sted i Trondhjem (Vallersund) – i Norge bl.a. i anledning af, at Camphill fylder 50 år der. Jeg glæder mig meget til dette møde, som afgjort bliver lige så spændende og givende som de sidste 12-13 konferencer, jeg har deltaget i i snart sagt de fleste europæiske lande.

Til slut vil jeg gøre opmærksom på, at Sammenslutningen i løbet af de næste par år skal finde en ny repræsentant til erstatning for mig. Det burde være let, da det europæiske samarbejde er vigtigt og meget spændende, samtidig med at man får indblik i helsepædagogik og socialterapi under de forskelligste omstændigheder. Det eneste, der kræves, er en vis viden om, hvad der foregår omkring udviklingshæmmedes situation i Danmark, og at man ved, at alle samtaler og indlæg foregår på engelsk.

Vil man læse mere om ECCE læs WWW.ECCE.eu

Helle Hansen

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere om det Nordiske Forbund for Helsepædagogik og Socialterapi her:

http://nfls.nu/om-oss/

 

Svensk Forbund "Värna "for Helsepædagogik og Socialterapi her:

http://www.varna.nu/

 

Norsk Forbund for Socialterapi:

http://sosialterapi.no/

 

Norsk Forbund for Helsepædagogik:

http://www.samordningsradet.no/

 

Konferenz für Heilpädagogik und Sozialterapie i Dornach Schweiz:

khsdornach.org

 

 

Helsepædagogisk og socialterapeutisk stævne 2014.

af Lisbet Schmitz

Inklusion….at finde vejen til det specielle og individuelle i mennesket”

Således lød temaet til det helsepædagogiske og socialterapeutiske stævne, der blev afholdt i dagene 28. 29. og 30. maj i Kulturhuset på Bredeshave. Traditionen tro afholdes disse stævner hvert andet år og denne tradition har eksisteret siden sidst i 80èrne. Ved disse stævner mødes medarbejdere fra alle helsepædagogiske og socialterapeutiske institutioner og skoler i hele Danmark. Gennem de mange år har vi efterhånden været overalt i landet, og på den måde mødt mange forskellige mennesker og set mange forskellige steder, både små og store, men alle med det til fælles, at de skaber nogle specielle rammer for en masse specielle mennesker.

Initiativet og forberedelserne til stævnet ligger hos ” Det danske forbund for helsepædagogik og socialterapi” et forbund bestående af repræsentanter fra hele landet, og forbundet har ligeledes kontakt til det Nordiske forbund samt til den Medicinske Sektion i Dornach Schweiz, så på den måde er Marjatta del af et stort internationalt samarbejde.

Til stævnet kom der ca. 100 mennesker, og Kulturhuset samt hele Bredeshave var som skabt til sådan et arrangement. Vejret var med os, og med udsigt ud over Præstø fjord var den perfekte kulisse sat til tre spændende dage. Da alle deltagerne var samlet bød Marjattas kor alle velkommen med skøn korsang. Man kan vist roligt kalde Marjattakoret for inkluderende, idet det består af både elever, beboere, medarbejdere samt tidligere medarbejdere, hvoraf mange nu nyder pensionisttilværelsen. Efter korsangen blev vi alle ført tilbage til det gamle Grækenland, idet beboere og medarbejdere fra Sampovig gav os en fantastik oplevelse. På en sublim, enkel men meget udtryksfuld måde fremførte de Odysseus´ hjemkomst fra den Trojanske krig. Stykket er skrevet af Torben Olesen og musikken er skrevet af Jette Rymer, og der er kun at sige, at man virkelig er blevet snydt, hvis man er gået glip af denne oplevelse.  Bernhard Schmitz holdt det indledende foredrag fredag aften. Her kom han ind på temaet inklusion fra helt andre vinkler end man umiddelbart ville forvente. En af de tanker han berørte var, hvorledes vi hver især kan træne vores bevidsthed og opmærksomhed, og derigennem blive inkluderende i vores umiddelbare møde med et andet menneske. At vi gennem denne træning af opmærksomheden og bevidstheden bliver langt mere anerkendende i vores pædagogiske arbejde.  Med dette foredrag kunne alle deltagerne gå til ro, og måske vågne op næste dag med nye tanker og spørgsmål til temaet.

Torsdag morgen startede med fællessang under ledelse af Jette Rymer, og hun kan virkelig få alle til at syntes, at sang er dejligt og i den grad fællesskabsdannende. Der blev sunget flerstemmigt, og allerede efter få minutter lød det rigtig godt. Efter sangen var det Lisbeth Zornig Andersens tur til at holde foredrag. De fleste kender sikkert Lisbeth Zornig, både fra medierne og gennem den selvbiografi hun har skrevet ”Zornig – vrede er mit efternavn”. Lisbeth Zornig er opvokset i en dysfunktionel familie med vold og druk, hun blev fjernet, kom på institution, blev student og siden Cand polit. Har arbejdet som systemudvikler i Codan, i Danske Bank, KMD og været direktør for Specialisterne Aps og har nu egen konsulentvirksomhed. Lisbet Zornigs foredrag havde titlen ”Inklusion eller tålt ophold”. I dette foredrag fortalte hun mange episoder fra egen opvækst, og hun satte fokus på alle de områder hvor hun mener, at samfundet fejlbehandler og eksludere den svage og marginaliserede del af samfundet, og at fattigdommen blandt samfundets svage er en stor hindring for inklusion. Lisbeth Zornig er bestemt ikke bange for at sige sin mening, og hun er meget konkret og klar i mælet. Hun mener der skal et ændret menneskesyn til inden noget kan forandre sig. Unge marginaliserede har brug for domæner, hvor de kan få lov at vise hvad de kan og ikke bedømmes ud fra kognitive færdigheder. De skal møde rollemodeller, autentiske voksne og pædagoger, som tør vise kærlighed og omsorg og frem for alt skal de voksne brænde for det de gør. Børn og unge gøres alt for ofte til ”en sag” og man glemmer at finde frem til det menneske der gemmer sig bag ”sagen”. Men for at inklusion skal kunne lykkes må vi være vågne overfor det vi ser og oplever, vi må turde stille spørgsmål, reagerer på det vi ser og ikke vente til det er for sent. Hun brugte selv ”Hylleholt” som eksempel. Her kom hun til som ung teenager, og netop her mødte hun kærlighed, omsorg, naturlige forventninger hun kunne leve op til, ligeværdighed, interesse og frem for alt blev hun ikke mødt med tvang og sanktioner. Lisbeth Zornig er meget bevidst om, at hun har en ganske særlig evne til at kunne begå sig i flere miljøer, og som en kamæleon kan hun lynhurtigt veksle mellem miljøerne, og på den måde kommer hun ind på livet af mange forskellige mennesketyper. Hun afsluttede sit foredrag med at gøre opmærksom på, at hun også har en vis magt, idet hun både er offeret, debattøren og direktøren, og at hendes holdninger og meningen derfor ofte vejer tungt på vægtskålen i samfundsdebatten.

Det var på alle måder interessant, provokerende men også lidt skræmmende at høre et foredrag af et menneske, der har haft virkelighedens barske realiteter så tæt inde på livet som Lisbeth Zornig har, og hendes synspunkter har uden tvivl givet stof til eftertanke. Eftermiddagen bød på forskellige workshops der i blandt Oplevelsespædagogik og bueskydning, samtalegrupper med fokus på inklusion, sprog og bevægelse mm. I arbejdsgrupperne blev der lavet øvelser, udvekslet erfaringer og mange fik helt ny viden om mangt og meget. Undertegnede vidste f.eks. ikke at bueskydning rent faktisk er både krævende og yderst udfordrende. Beviset på uvidenheden var at se på undertegnedes arm som var prydet af et gigantisk blåt mærke. Holdes armen ikke i den rigtige vinkle når piles slippes, ja så får man et ordentligt dask over armen når pilen slipper strengen. Oven på en herlig eftermiddag med arbejdsgrupper, blå mærker, latter, alvor og helt sikkert mange erfaringer rigere, kunne vi alle nyde en fantastisk middag, kreeret af Kim fra Skolehjemmet, og her manglede intet.

Aftenen bød på underholdning, og denne gang var det noget ganske særligt, idet Marjatta fået besøg af tre Steinerskolelærere fra Nairobi, Kenya. Dagen forinden havde de optrådt for alle børnene på skolehjemmet, og taget alle med storm. De tre musikere sang og spillede forskellige traditionelle sange fra Kenya og de forsøgte at lære og en Kenyansk dans. Det var noget af en udfordring for en flok stive europæere at svinge hofterne til afrikanske rytmer, men alle morede sig. Gruppen kalder sig ”Mila Zetu” det betyder ”vores rødder” på swahili. Gruppen er blevet opfordret til at optræde med deres program, og alene i Kenya har de været vidt omkring. Siden har gruppen fået kontakt til foreningen ”Sanduko”, en international hjælpeorganisation, der støtter socialt baserede initiativer indenfor undervisning og uddannelse, særlig initiativer med baggrund i Steinerpædagogikken. Gennem ”Sanduko” var de tre nu i Danmark for at samle økonomiske midler til arbejdet på deres skole i Kenya. Ud over at optræde på Marjatta havde de også været rundt på flere Steinerskoler og optræde.  Trods det at vi kommer fra forskellige kulturer, så var det tydeligt at vores fælles pædagogik skabte kontakt, og de tre kenyanere havde nydt deres ophold på Marjatta. Skuespillet om Odysseus havde gjort særlig stort indtryk, og som

en af dem sagde ”this is the best I have ever seen, who is the director? Ønsker man at vide mere om ”sanduko” og det flotte arbejde organisationen laver kan det kun anbefales at kigge på www.sanduko.dk

Fredag formiddag fortalte Lisbet Kolmos, leder af Marjatta udviklingscenter, om de mange nye udviklingsplaner for seminariet. Fremover vil seminariet samarbejde med UCSJ og dette har skabt nogle nye muligheder.  Lisbet fortalte om den ”Triale metode”, dette er kort fortalt en ganske særlig måde, hvorpå seminaristerne lære at fordybe sig, betragte fænomener, komme frem til løsninger og være nærværende i det pædagogiske arbejde. Seminariet har fået en ny hjemmeside, og her kan man læse om alle de nye tiltag omkring seminariet. Der vil løbende blive lagt nyheder ud på Facebook, og alle som har lyst opfordres til at dele og like alle nyheder fra seminariet www.marjattaseminarium.dk

Med dette foredrag som afrunding kunne vi alle takke hinanden for tre gode dage med mange nye input, tid til fordybelse, tid til samtale, socialt samvær, nye bekendtskaber, skøn mad i perfekte fysiske rammer men frem for alt øget bevidsthed om, at den pædagogik og det menneskesyn vi står for er af meget stor værdi.

 

                     

 


Ny tidskrift for helsepædagogik og social terapi som ønsker belyse samtidsspørgsmål udefra et antroposofisk grundsyn.

KAIROS vil gerne være et tidsskrift for alle der arbejder på antroposofisk inspirerede institutioner, i beslægtede sammenhænge eller på anden måde interesserer sig for dette arbejde.
KAIROS vil gerne være i takt med tiden, forstået på den måde, at indholdet skal være vedkommende og relevant og nutidigt, så medarbejdere og andre interesserede kan se sig selv og deres egen virkelighed i det.
Indholdet i KAIROS må gerne være af en karakter, der ikke forudsætter et dybt og mangeårigt kendskab til antroposofien, og således kan læses og umiddelbart forstås af alle. Samtidig ser KAIROS det som sin opgave at formidle den sundhedsfremmende pædagogiske impuls, der ligger i Helsepædagogisk kursus og en lang række andre foredrag og bøger af Rudolf Steiner.
KAIROS vil gerne være det naturlige talerør for, hvad der rører sig i den Helsepædagogiske bevægelse, det oplagte sted for information, formidling og annoncering.
KAIROS ser det som sin opgave, at formidle nyheder, begivenheder og i det hele taget relevante sammenhænge i det Nordiske Helsepædagogiske arbejde, såvel som det arbejde der foregår i andre lande.

Gå til KAIROS´ hjemmeside her