Gå til forsiden
 

Delegeret konferencen, Dornach, oktober 2016.

Den 7. oktober mødtes en stor gruppe mennesker i Schreinereisalen ved siden af Goetheanum for at tage afsked med Rüdiger Grimm, som har været leder af Konferenz für Heilpädagogik und Sozialtherapie siden 1995, altså i 21 år.
Foruden det har Rüdiger Grimm også fungeret som professor ved Alanus Hochschule nær Bonn, været en flittig foredragsholder og skrevet flere bøger om helsepædagogik og socialterapi. Mange husker sikkert også, at Rüdiger har været gæst og foredragsholder ved flere konferencer herhjemme i Danmark. 
Der var sat to timer af til arrangementet som blev holdt meget afvekslende med gode taler og indlagte pauser med klavermusik. Der blev blandt andet holdt taler af Andreas Fischer, Bodo van Plato som talte om skønheden i Rüdigers virke, Manfred Trautwein og ikke mindst mange af de delegerede, som havde medbragt gaver. Mats-Ola Ohlsson fra Sverige holdt en fin tale på vegne af de nordiske lande og det gav mig mulighed for at overrække den danske gave, som Bernhard Schmitz havde medbragt fra Marjatta. Den sidste taler var Rüdigers forgænger, Johannes Denger, som holdt en meget morsom tale på vers. Bagefter var der ”Apéro”; et schweizisk ord for et lille traktement - ofte med champagne! Vi nøjedes dog med saft, te og kaffe! Samtidigt blev Rüdigers tre efterfølgere præsenteret. Ja, der bliver tre personer, som skal deles om opgaverne fremover. Sidste år præsenterede jeg allerede Jan Göschel, som også leder Camphill Academy i Pennsylvania i USA. Han får en halv stilling og vil være der to uger om måneden. Til at hjælpe sig har han Bart Vanmechelen, som har været med i delegeret konferencen i mange år som medlem af forberedelsesgruppen. Bart er også leder af en institution for multihandicappede børn og unge, og han er desuden formand for det antroposofiske selskab i Belgien. Han får en 20% stilling, og det samme gør Sonja Zausch, som bor og arbejder i Berlin på Emil Molt Akademie, som hun er medstifter af. Hun er ny i delegeret konferencen. Hun lavede eurytmi med os undervejs igennem dette todages møde. De virkede allerede som en meget dynamisk og innovativ gruppe, som det nok skal blive spændende at samarbejde med fremover. Gruppen overtager officielt Rüdiger Grimms opgaver til årsskiftet. Læs mere om personerne på Konferensens hjemmeside: http://www.khsdornach.org/Personelle-Veraenderung.531.0.html

Deres ønske var også at få mere føling med de enkelte lande og hvad der er af aktuelle temaer og ønsker der. I år var der forbundsrepræsentanter med fra Kina, Taiwan, Thailand og Pakistan, Indien, Sydafrika/Botswana, Australien, Ukraine, Georgien, Rusland, Spanien, Italien, Tjekkiet, Argentina, Brasilien, Chile, Portugal, Irland, England, Skotland og selvfølgelig Skandinavien, de baltiske lande, Nordamerika, Tyskland, Østrig, Schweiz, Holland og Belgien (ikke Luxemburg), og endelig er der også altid et par repræsentanter med fra ECCE, som er en forældreorganisation indenfor EU. De fleste af disse landes repræsentanter har også skrevet en skriftlig beretning, som man kan læse på enten tysk eller engelsk i det seneste særnummer af Seelenpflege. Deri kan man også læse en række interviews med unge mennesker fra mange forskellige lande, om hvordan de ser på fremtidens muligheder og udfordringer.
For at fordybe os yderligere i, hvad vi ser som de vigtigste punkter og perspektiver for konferencen fremover, skulle vi forberede os på følgende fire spørgsmål:
1)    Hvilke impulser bringer jeg personligt med ind i konferencen?
2)    Hvad er de aktuelle temaer/anliggender for den helsepædagogiske og socialterapeutiske bevægelse i mit land?
3)    Hvilke indholdsmæssige opgaver ser jeg foreligge for konferencen og dets internationale netværk i det næste år?
4)    Hvordan skal Konferencen udvikle sig for at kunne varetage disse opgaver?
Til det første spørgsmål ser vi (Bernhard Schmitz og jeg) det som det vigtigste at repræsentere vores land og det arbejde, der foregår her. Man mærker en stor glæde og ny inspiration ved at være en del af en stor verdensomspændende bevægelse, og vi skal blive ved med at udvikle interessen for og kendskabet til hinandens arbejde. Spørgsmål nummer to er blevet godt belyst i det ovenfor omtalte temanummer af Seelenpflege: Dertil kommer at det er mange år siden, at der er blevet taget initiativ til at åbne nye steder i Danmark. Der sker udvidelser af de store etablerede steder, men der mangler viljeskræfter og pionerånd til at etablere nye hjem/skoler eller opdyrke nye områder, hvor man også kunne virke helsepædagogisk og socialterapeutisk. At vi måtte aflyse et stævne er måske også et symptom på det?
Til det tredje spørgsmål ønsker vi mere viden om ny forskning, mulighed for at mødes regionalt, at Konferencen vil blive ved med at belive og impulsere vores arbejde i Danmark, sådan som Rüdiger gjorde, så vi møder medarbejderne fra Konferencen i Dornach, og at de kommer herop og holder foredrag og workshops.  Det fjerde spørgsmål nåede vi ikke i dybden med. Det er vel også et spørgsmål som fremtiden må svare på. Det bliver i hvert fald spændende at følge den nye konferenceledelsesgruppe. Den virker kompetent og med fingeren på pulsen.
De fire spørgsmål blev senere om lørdagen sammenfattet til otte hovedtemaer, som vi drøftede i mindre grupper; altså et tema per gruppe. Konklusionerne eller hovedoverskrifterne blev skrevet op på plancher og kan ses, hvis der er interesse for det, ved henvendelse til undertegnede. De otte temaer/grupper var som følger:
•    Ressourcer/Publikationer/Offentliggørelser
•    Netværk og netværksarbejde
•    Hvordan styrker vi den indre kerne?
•    Uddannelsen
•    Den næste generation
•    Forskning/Udvikling/Eksperimenter
•    Nye initiativer (Også indenfor det bestående)
•    Virksomhed. Virksomhed udadtil.
Jeg var selv i den sidstnævnte gruppe hvor vi snakkede om forskellige former for virksomhed. I den gruppe sad også Thomas Krause, der, som det nok er nogle bekendt, arrangerer de årlige konferencer, hvor udviklingshæmmede fra mange lande har mulighed for at mødes, og som bærer titlen: In der Begegnung leben . Det er jo i allerhøjeste grad også en form for virksomhed. Han fortalte, at når konferencerne afholdes i Rusland og i Asien og ligeledes i Sydamerika, så er der meget stor interesse for dem. Der kommer politikere på ministerniveau (Tysklands udenrigsminister Frank-Walther Steinmeier tager med til Jekatarinenburg i 2017), og mange forskellige mennesker, der ikke er udviklingshæmmede, men som bare er meget interesseret i at høre og se, hvad der foregår. Der er stor bevågenhed i pressen omkring konferencernes afholdelse. Det breder sig som ringe i vandet. I Vesten er der meget lidt interesse, hverken fra politisk hold eller fra pressen, når tilsvarende arrangementer, som Nordisk Allkunst, afholdes her. Vi talte om i gruppen, at det vigtigste er at gøre noget og ikke bare tale. Varme mennesker skaber interesse. Det er vigtigt ikke at være dogmatiske. Ikke at se alt med antroposofiske briller og give det et antroposofiske stempel, men være åbne og så bruge vores antroposofiske baggrundsforståelse. Virksomhed er når vi uselviske går ud i verden og gør noget for andre. Ikke for at søge fonde eller skabe PR for ens egen virksomhed men uegennyttigt. Hvordan virkeliggør vi idéer? Kommer vi nok ud i brændpunkterne? Hvad har den anden brug for? Som eksempel snakkede vi om Ute Craemers store arbejde i Sao Paolos slumområder (de såkaldte Favelas). Der er en artikel om det, også i det seneste nummer af Seelenpflege . Der blev også nævnt andre initiativer, så som at åbne vores institutioner og gøre dem til mødested for andre. Affaldsindsamling og skovpleje og anden samfundstjeneste. Det er også virksomhed. Hvad kan de udviklingshæmmede gøre for at yde et bidrag til samfundet? Det er måske de lidt vel store armbevægelser, der ligger heri, men man kan jo også tænke over nye initiativer og ny innovation for sin egen arbejdsplads i meget mindre målestok. 
Lørdag d. 8. oktober holdt Georg Soldner fra den medicinske sektion et spændende indlæg om de vigtigste punkter og perspektiver for arbejdet der. Georg Soldner fortalte, at de arbejder meget bevidst på at tale et forståeligt sprog. Hvordan taler vi med hinanden og ikke mindst: hvordan lytter vi til hinanden? Ofte er der mange misforståelser og dogmatiske problematikker mellem læger, pædagoger og lærere, som lever videre og ikke gør gavn. Der er brug for mere tværfaglige uddannelser. Tidligere blev lægen set som en enerådig autoritet.
Formidlingen af den antroposofiske medicin og sektionens arbejde skal formidles videre til den næste generation. Den antroposofiske medicin vil ikke forblive en lille nichevirksomhed, men blive mere anerkendt og udbredt i nutiden.
Georg Soldner påpegede, at der er fem større områder, hvor der efterspørges et stort behov i samfundet. Disse områder vil man fokusere ekstra meget på. De fremstår her i samme rækkefølge, som Soldner skrev dem op på tavlen:
1)    Graviditet og fødsel. Graviditetsledsagelse. Mange fravælger en naturlig fødsel i dag? Hvorfor? 
2)    Feberprocesser og betændelsesprocesser. Varmeprocesser. Antibiotikaens undertrykkelse af varmeprocesser. 
3)    Negative påvirkninger. Stress. Søvnforstyrrelser. Forståelse for nattens processer i mennesket og kuldeprocesser forbundet med angst og depression som civilisationsfænomener.
4)    Onkologien (Kræftforskning og behandling)
5)    Palliativ medicin og eutanasi. Imod en sygeliggørelse af døden. 
Soldner nævnte, at varme og varmeprocesser var essentielle for at gennemtrænge alle fem områder. Varme er desuden temaet for den medicinske sektions konference i 2017. Områderne 1-3-5 er de vigtigste for os helsepædagoger. Naturvidenskaben har ingen basis for menneskelige værdier. Den skelner ikke mellem godt og dårligt. Værdigrundlaget er derfor meget vigtigt. Det skal danne grundlag for de beslutninger, der tages. 
Georg Soldner fortalte endvidere, at det er vigtigt at der er en sammenhæng med Rudolf Steiners værk. Der arbejdes på at udgive nye kommenterede udgaver med ordlister og noter. Det er vigtigt at bekende sig til fagtematikken og være tro mod den. Den antroposofiske medicin har ændret sig meget i gennem de sidste 30 år og til det bedre. Man vil gerne samarbejde med og engagere yngre læger. Bart bemærkede, at den konventionelle medicin kun virker på kort sigt og efterlader sig ofte bivirkninger. Hvordan kan vi ude på institutionerne undgå for meget af den konventionelle medicinske behandling? Soldner opfordrede til teamsamarbejde mellem forældre, læger, lærere og pædagoger og terapeuter, og se på hvor der relevant skal sættes ind. Tidligere var lederen og grundlæggeren af institutionen selv læge. Det er anderledes i dag.
Traditionen tro var der også tid til at se på konferencens økonomi. Danmark har i år betalt 3000 schweizer Frank til Dornach. Det beløb, hvert land betaler, er et gennemsnitsbeløb per bruger beregnet ud fra landets købekraft. Jan Göschel kommer til at stå for det økonomiske fremover sammen med Pascale Hoffmann (Konferencens bogholder m.m.) og Manfred Trautwein fra det tyske helsepædagogiske og socialterapeutiske forbund.
Til sidst berettede Andreas Fischer fra Uddannelseskredsen, der mødes i Kassel, og hvor man har udarbejdet et Charta, (et skrift - i engelsk version), der sammenfatter de væsentligste synspunkter for uddannelsen indenfor helsepædagogik og socialterapi, og som danner et referencepunkt for samarbejdet og den gensidige anerkendelse af de cirka 30 uddannelsessteder, der på verdensbasis arbejder på grundlag af den antroposofiske helsepædagogik og socialterapi. 
Jeg vil anbefale alle, der læser dette referat at gå ind på khsdornach.org og læse meget mere om stævner, tidsskrifter, bøger og uddannelse. Man kan også se filmklip, der er samlet om antroposofien på Antromedia og læse meget mere om helsepædagogik, socialterapi, biodynamisk landbrug, eurytmi, kunst, naturvidenskab og andre områder, som antroposofien har givet nye impulser til.
Referent: 
Lars Svendsen på vegne af Helsepædagogisk Sammenslutning

Delegeret konferencen Dornach 2015

som igen i år blev afholdt i ”Schreineri” (hvor Steiner holdt det helsepædagogiske kursus), hvor vi arbejdede med nogle af de temaer som Rudolf Steiner belyser i det tolvte foredrag.

Af Lars Svendsen

 

Her kommer Rudolf Steiner også ind på grundbetingelserne fra ”Hvorledes opnår man erkendelse af de højere verdener” og på det rette forhold imellem de forskellige sektioner, som er udsprunget af antroposofien. Lad os lige høre hvad han siger i det tolvte foredrag: ”Og det er nu engang sådan, at der egentlig, hver gang der skal grundlægges en særlig handling i den antroposofiske bevægelse, skulle ses på, at den blomstrer frem af et bestemt sindelag. De ting, som angives, skulle egentligt betragtes som de rødder, frem af hvilke sindelagsplanten skyder op. Og her er det virkelig nødvendigt, at man frem for alt fornemmer det substantielt antroposofiske som en realitet. Og det kan på forhånd siges, at de intet vil opnå, hvis De kun tager det, som De har optaget her, som noget, De netop har erfaret, men som ikke har været sindelagsdannende. Det var nu dengang den selvfølgelige forudsætning, som stadig bliver mere selvfølgelig, og som ligger til grund for det, der siden Julestævnet skulle eksistere som Antroposofisk selskab. Her skal det, som udgår fra Goetheanum i dets indretninger, betragtes som noget realt og derfor kan det i fremtiden slet ikke være anderledes, end at det, som skal virke antroposofisk i fremtiden, går gennem de forskellige sektioner. For efter alt det, De føler ud fra sådanne forklaringer, skal dette Antroposofiske Selskab blive en organisme, hvori den ansvarlige kan virke som livsblod. Og tingene arbejder allerede sammen på den rigtige måde, når det føles rigtigt. Ligesom hjerte og nyrer må arbejde sammen i visse organfunktioner i den menneskelige organisme, for at der kan opstå noget enhedsmæssigt, sådan må de sektioner, der i sig netop plejer den substans, de især er ansvarlige for, samarbejde om det, som De netop tilstræber. Den, der foretager noget i verden, må i sit arbejde lade det, som så udgår fra sektionerne, virke sammen, og man må tage den antroposofiske virksomhed som en realitet.” (Taget fra den danske oversættelse)

Ud fra dette sindelag arbejdede vi i plenum og i grupper med nogle spørgsmål om helsepædagogikken og socialterapiens rolle indenfor den frie højskole for åndsvidenskab. Hvad bidrager disse områder med til den antroposofiske bevægelses udvikling og trivsel? Ligeledes drøftede vi antroposofiens produktive kraft for det praktiske arbejde, vi står i.

Antroposofiens kraft skal være levende og styrkes igennem os. Den er kilden som man hele tiden vender tilbage til. For mig at se besvarer det også et af de spørgsmål, der blev drøftet ude i samtalegrupperne. Et spørgsmål som faktisk blev stillet på sidste års delegere konference, nemlig: Hvad skal der til, for at et sted er antroposofisk?

Birgitte Kaldenberg fra seminariet i Dornach kom med et fint oplæg til det professionelle perspektiv: Hun gav et eksempel fra sin seminarielærerpraksis: De studerende føler ikke længere en så naturlig, letflydende relation til de udviklingshæmmede mennesker. Der er to karakteristika tilknyttet hertil, nemlig nærvær og personlig udvikling. Helsepædagogiske handlinger finder sted i nuet, i de aktuelle situationer. Jeg åbner mig for beboeren og hvad hans behov er. Det bygger på mine egne indre kræfter og det kræver selvopdragelse. Det er en aktiv øvelsesvej, en øvende handling og en øvende meditativ praksis. Man danner et fælles antroposofisk menneskebillede sammen med sine kollegaer. Min udvikling har også betydning for de beboere, jeg arbejder med og for mine kollegaer. Ikke kun for mig selv. Når det lykkes, bliver antroposofisk helsepædagogik en realitet i verden.

Bart Vanmechelen, som også leder det antroposofiske selskab i Belgien, og som arbejder som leder af en helsepædagogisk institution, havde til opgave at belyse det etiske perspektiv, som dog ikke var så væsensforskellig fra det forrige indlæg. Han følte sig derfor nødsaget til at improvisere lidt, og han fortalte, at der i Belgien indenfor det antroposofiske selskab findes et aktivt ungdomsarbejde. Mange medarbejdere ved institutionerne støtter antroposofisk selskabs udvikling, ikke kun for sig selv, men også i en bredere betydning.

Han fortalte fra sin biografi, hvordan han som tolvårig til et korarrangement første gang mødte et udviklingshæmmet menneske, en jævnaldrende dreng. De dansede sammen, og Bart forsøgte at lave en udligning af den hæmmede drengs bevægelser, som for at gå ind på hans hæmning så at sige. Det føltes som en stor glæde at kunne dele denne oplevelse, men det var også hårdt, og Bart blev bagefter syg og fik feber. Han følte at han måtte komme overens med det andet menneskes hæmninger i sit væsen. Han spurgte sig selv: Hvad er det sande menneske og hvordan viser dette sig i det udviklingshæmmede menneske? Han følte, han mødte det udviklingshæmmede menneske som et åndeligt væsen. Dette førte så senere til hans arbejde i det antroposofiske selskab i Belgien; og i det helsepædagogiske kursus til en forståelse af sine spørgsmål og til et sted, hvor man kunne finde et svar på dem. Han gav som afslutning et eksempel på en meget vellykket børnebehandling, hvor hele kollegiet samarbejder om at finde de bedste udviklingsmuligheder for et barn.

Mats-Ola Ohlsson kom ind på det sociale perspektiv. Han sagde at han ofte hører spørgsmålet: Hvad er højskolen for åndsvidenskab? Er det ligesom en kirke man går i om søndagen? Han kom ind på planten og dens metamorfose, som også omtales i det tolvte foredrag. En bestemt stemning vil vokse frem. Meget er opnået med succes, men der også meget arbejde foran os. Har vi stemningen af ansvarlighed fra Julestævnet i os? Er vi villige til at arbejde ud fra disse hjertekræfter? Han mener, det er på tide at gå ind i en ny fase: mere fællesskab og hjerte i arbejdet. Det individuelle og det fælles menneskelige niveau må arbejde sammen. Det er ikke længere kun den enkeltes vej og opgave at finde et svar på menneskehedens store spørgsmål.

I den forbindelse nævnte Mats-Ola, at der arrangeres en Mikaeli konference d. 27.9. – 1.10.2016 i Dornach om fremtidens retninger for den antroposofiske bevægelse. Konferencen skal ledes af Mats-Ola og Rüdiger Grimm. Tyve mennesker inviteres til at komme med deres synspunkter og bidrag til emnet. Man kan stadigvæk skrive til enten Mats-Ola eller Rüdiger og foreslå personligheder, der kan kaste lys over dette emne. Der arrangeres også et højskolestævne på Island til sommer.

Rüdiger gav også et billede af antroposofien som en plante. Roden er Rudolf Steiners bidrag til menneskene. Det er op til os, hvordan blomsten bliver. Men roden skal også have sin næring igen. Alle de forskellige sektioner virker ind på plantens trivsel. Vi skal have en følelse af ansvar for den antroposofiske bevægelse og dens udvikling. 

 

Rüdiger Grimm fortalte også, at der på næste års helsepædagogiske stævne i Dornach fra d. 3. – 7. oktober 2016, som for øvrigt vil have det fjerde foredrag og Jeg-organisationen som tema. (Arbejdstitel: ”Werdend mich ins Dasein prägen.”), vil være indlagt nogle blokke på hver en time i løbet af programmet, hvor der bliver mulighed for at fortælle om nogle anderledes initiativer end de klassisk helsepædagogiske. Der blev skrevet en liste over en række af forskellige antroposofiske initiativer rundt omkring i Europa, hvor helsepædagoger beriger eller bidrager til at skabe anderledes muligheder eller initiativer, hvor man arbejder med andre end lige den gængse målgruppe. En dame fra Marburg fortalte om et stort arbejde, der gøres der med meget svage børn, som enten er døende eller er skadet under fostertilstanden af narkotika og lignende. Læs mere på http://heilpaedagogische-gemeinschaft.de/

Altså eksempler på åndsvidenskabligt arbejde på det praktiske område efterlyses! Så hvis man har gode eksempler, viden om vellykkede projekter eller andre gode erfaringer, som man gerne vil dele med andre, er man velkommen til at sende en mail til Rüdiger Grimm på r.grimm@khs.dornach.org .

Til sidst kom vi som altid ind på økonomien og de spørgsmål og bekymringer der er knyttet hertil. Især på grund af den høje kurs på schweizerfranc, og fordi at man i Schweiz veksler euro til schweizerfranc i forholdet 1:1, taber sekretariatet ca. 25.000,- schweizerfranc på det årligt. Det helsepædagogiske stævne, som afholdes hvert andet år giver dog et mindre overskud, som hjælper med til lige netop at holde balancen til den positive side, men det er vanskeligt og derfor opfordredes vi igen til at indbetale et større beløb end vanligt til Konferencen og dens arbejde. Hermed er opfordringen givet videre!

Til afløsning for Michaela Glöckler, som leder af den medicinske sektion, er valgt en læge fra Tyskland ved navn Mathias Girke, og han har ønsket at have en samarbejdspartner, en stedfortrædende sektionsleder, ved navn Georg Soldner, der skal varetage visse af sektionens ansvarsområder. Mathias Girke og Georg Soldner vil tage over omkring Mikaeli 2016.

Som I sikkert også ved fra Michael Dackweilers rundskrivelse fra sidste år, så skulle der også findes en afløser for Rüdiger Grimm fra årsskiftet 2016/2017. Han er nu fundet, og det bliver Jan Christopher Göeschel fra Camphill Academy i Pennsylvania. Han er kendt fra uddannelseskredsen i Kassel og for sin eminente bog: Der biografische Mythos als pädagogisches Leitbild: Transdisziplinäre Förderplanung auf Grundlage der Kinderkonferenz in der anthroposophischen Heilpädagogik”. Jan skal gradvist overtage Rüdigers opgaver og der vil også blive nedsat en arbejdsgruppe til at støtte og aflaste Jan i nogle af funktionerne, da han ikke umiddelbart kan slippe sine opgaver og forpligtelser i Camphill Academy. Han deltager naturligvis også i delegeret konferencerne i Dornach. Vi ønskede alle Jan tillykke og glæder os til at samarbejde med ham fremover.      

                                                                                               

 

 

Dornach delegeretkonferencen 2014

af Lars Svendsen

I år var det ikke muligt for mig at deltage i delegeretkonferencen i Dornach, men alligevel vil jeg forsøge at skrive lidt om det for at holde jer underrettet.

På delegeretkonferencen var den nuværende koordinationsgruppe på valg. Den består p.t. af følgende: Magali Bourcart, Michael Dackweiler, Andreas Fischer, Mats-Ola Ohlsson, Andrea Seemann, Brigitte van Rooij og Bart Vanmechelen. De har alle erklæret sig beredt til at tage en periode mere. Michaela Glöckler og Rüdiger Grimm er ex officio medlemmer af denne koordinationsgruppe. Jeg ved p.t. ikke om der blev valgt nye medlemmer ind i koordinationsgruppen.

Året 2013 blev ikke afsluttet uden at det gav et underskud. I 2014 er der budgetteret med et underskud på over 30.000 CHF. Derfor skal der nedsættes en arbejdsgruppe, der aktivt kan arbejde med spørgsmålene vedrørende Konferencens økonomi og komme med forslag hertil. En idé, der arbejdes med er, at man kun mødes i Dornach i forbindelse med den store konference, der finder sted hvert andet år og i de ulige år mødes regionalt for at drøfte de spørgsmål og problemstillinger, der måtte være. Spørgsmålet er så hvordan et sådant arbejde kan optages og indarbejdes i det fælles konferencearbejde i Dornach.

Nogle aktuelle spørgsmål, som man har beskæftiget sig med og som man også fint kunne beskæftige sig med herhjemme, er følgende:

  • Hvilke spørgsmål og temaer er fremherskende og vigtige for os lige nu?

  • Hvad har de forskellige institutioner, landene, regionerne og hele bevægelsen behov for?

  • Hvad skal Konferencen yde hertil?

  • Hvad forventes der af Konferencen?

  • Hvad forventes der af sekretariatet?

  • Hvordan kan vi forvalte det internationale samarbejde økonomisk?

Og sidst men ikke mindst:

  • Hvordan når vi ud til den yngre generation?

To andre temaer var også på dagsordenen:

Helsepædagogikken og socialterapiens fagområder og deres forhold til de forskellige sektioner indenfor den frie højskole for åndsvidenskab ved Goetheanum? Og som samtaleemne i plenum: Den antroposofiske Helsepædagogik og socialterapi som højskoleimpuls.

Nedenstående har jeg oversat efter Michael Dackweiler.

Som mange af jer sikkert har læst i Seelenpflege så holder Rüdiger Grimm som sekretariatsleder af den Internationale Konference for Helsepædagogik og Socialterapi i Dornach med udgangen af 2016. I over tyve år har Rüdiger varetaget denne opgave på en engageret måde; givet nye impulser og på ny befæstet og positioneret den antroposofiske helsepædagogik og socialterapi både indadtil og udadtil. Et stort og hjerteligt tak skylder vi ham herfor.

Til at finde en efterfølger for Rüdiger Grimm er der blevet nedsat en arbejdsgruppe, der består af følgende medlemmer: Michaela Glöckler (som leder af den medicinske sektion på Goetheanum), Helen Baumann (Præsident for det schweiziske antroposofiske forbund (VAHS) for helsepædagogik og socialterapi ), Pim Blomaard (fra ledelsen fra det hollandske Forbund), Michael Dackweiler (Præsident for Fonden for helsepædagogik og socialterapi i Dornach, Schweiz), Andreas Fischer (Medlem af Konferencens Koordinationsgruppe), og endelig Manfred Trautwein som er kasserer i Forbundslandssammenslutningen for antroposofisk helsepædagogik og socialterapi i Tyskland.

Det er blevet klart for arbejdsgruppen, at det ikke bare drejer sig om at genbesætte stillingen, men at der også er mange andre spørgsmål, så som Konferencens struktur og arbejdsmetoder, forbundet med opgaven.

I Rüdigers tid som sekretær har opgaveprofilen og sekretariatets virksomhedsområde forandret sig, i og med at den internationale bevægelse for helsepædagogik og socialterapi er blevet større og nye opgaver er kommet til. Rüdiger Grimm har ved siden af sine vigtige kerneopgaver også lagt vægt på nye områder, som for eksempel at få beskrevet og dokumenteret den antroposofiske helsepædagogik og socialterapis historie, ledsagelse af videnskabelige forskningsprojekter, danne netværk med den akademiske pædagogik, det antroposofiske højskolearbejde så vel som et regelmæssigt og forpligtende samarbejde indenfor uddannelsesområdet.

På grund af opgavernes art og mangfoldighed, går arbejdsgruppen ud fra, at der er behov for en personlighed eller et team, som får aktiv støtte og ledsagelse af en gruppe af kolleger. Den nuværende koordinationsgruppe ville være overbebyrdet med denne støtteopgave, som det er i øjeblikket, om end dens opgave mere har indebåret en rådgivende funktion. Det ringe antal møder og manglende ressourcer fra koordinationsgruppens side, tillader ikke et kontinuerligt samarbejde og en virkelig aflastning af sekretæren og dennes arbejdsområder.

Aktuelt er Konferencen for Helsepædagogik og Socialterapi selv midt i en omstruktureringsproces; Det er tydeligt at mærke at den strukturændring, der blev foretaget for flere år siden, har brug for forandring for at kunne stå mål med aktuelle krav og vigtige spørgsmål. I betydningsfulde lande er den finansielle situation ændret til det værre; den ugunstige vekselkurs på Schweizerfranc har gjort sit bidrag til en mere anspændt situation. I nogle lande er arbejdssituationen så udfordrende, at bevidstheden om det internationale samarbejde er rykket mere i baggrunden. På samme tid er der også opstået nye strukturer og arbejdssammenhænge, som til eksempel det internationale frivillige arbejde, som man i fremtiden mere må inddrage i et samarbejde med Konferencen for Helsepædagogik og Socialterapi.

Arbejdsgruppen er bevidst om at sekretæren/ledelsesgruppen ikke kan overtage alle nedenstående opgaver, derfor har den defineret nogle optimale kerneopgaver. Man kan også læse mere om dette i ”Leitmotive und Arbeitsweise” (”Ledemotiver og arbejdsmetoder for Konferencen for Helsepædagogik og Socialterapi.”)  Herunder er opgaverne omskrevet lidt.

  • Koordination af det internationale netværk for helsepædagogik og socialterapi.

  • Repræsentere Konferencen indenfor den medicinske sektion, den helsepædagogiske og socialterapeutiske bevægelse indenfor fagområderne og i offentligheden.

  • Samarbejde med nationale forbund og sammenslutninger og institutioner.

  • Iværksætte stævner, konferencer og videreuddannelsesmuligheder.

  • Udgivelse af tidsskrifter og bøger.

  • Opretholde bibliotek og elektroniske medier samt hjemmesiden.

  • Understøtte forskning og videnskabeligt arbejde.

  • Information og rådgivning til enkelte institutioner og til enkelte personer.

  • Forvalte Konferencens økonomiske midler og stå for projektfinansiering .

     

Den fremtidige ledelsesform og koordination af den internationale Konference for Helsepædagogik og Socialterapi, vil udvikle sig og må tilpasse sig efter bevægelsens behov, dens organer og efter de ansvarlige deltagende personligheder.

 

Delegeret konferencen i Dornach 2013

Som optakt til delegeret konferencen startede vi fredag eftermiddag og lørdag med foredrag og arbejdsgrupper til Rudolf Steiners Helsepædagogiske Kursus - Det første foredrag. Det er tanken at afholde et stævne hvert år i ”Schreineri” snedkerværkstedet, hvor Steiner oprindeligt holdt sit helsepædagogiske kursus. Dengang for omkring 21 deltagere. Nu var vi over 150 mennesker tilstede. Det var en meget opløftende og inspirerende start. Derefter fulgte et åbent højskolemøde, hvor man i plenum fortalte om oplevelser, der havde haft betydning og som havde givet kraft til den enkeltes arbejde med børn, unge og voksne. Jeg kan kun opfordre nogle flere til at komme og være med til disse ministævner.

Fra delegeret konferencen 2013 er der ikke så meget at fortælle i år, dels fordi selve konferencen var noget kortere, kun fra søndag eftermiddag til mandag eftermiddag (13.-14. oktober), og dels fordi en stor del af arbejdet foregik som gruppearbejde. Vi startede som I ved med at have et åbent forum med de forskellige plakater over vores arbejde. Der var vel en ti lande, der havde medbragt plakater. De fleste viste, hvad de arbejdede med i de respektive lande, og andre lagde mere vægt på inklusion og projekter, hvor inklusionen er i forgrunden. Det havde jeg også lagt vægt på i den plakat, som jeg havde fået lavet til konferencen. I grupperne talte vi videre om dette emne. I min gruppe fortalte jeg om inklusion i Danmark, og så var der et bidrag fra Skotland, Camphill Schools Aberdeen, hvor man også åbner sig mere op imod det omgivende samfund, og tilbyder kortere skoleforløb til elever, der har det svært i deres lokale skole, og som har brug for i en kortere periode at være inkluderet i et skoletilbud med udviklingshæmmede for at finde deres ben igen, om man så må sige. De kalder det for ”The Transition project”

Fra Berlin-Brandenburg (Rohrlack og Vichel) var der en spændende beretning om et landsbyfællesskab der udvikler sig hastigt og inddrager de tilbageblevne beboere i en ellers hendøende landsby, hvor alt mere eller mindre var lukket ned og forladt. Nu er der kunstgalleri, café, biodynamisk gartneri og frøhandel, værksteder, amatørteater med udviklingshæmmede, medarbejdere og landsbyens oprindelige borgere og meget andet.

Et andet emne, som vi har taget hul på omhandler konferencens fremtid. Det medførte en livlig debat. Grundlæggende går det ud på, at man ønsker at vi kun mødes på delegeret konferencen i Dornach hvert andet år, i forbindelse med det internationale stævne for helsepædagoger og socialterapeuter. De andre år skal man så mødes i de regionale grupper, som vi jo også gør allerede. Både i vores egne forbund og sammenslutninger og i forbindelse med det nordiske samarbejde. Endvidere skal de mere specialiserede grupper også mødes regionalt, som de også gør allerede, så vidt jeg ved. Altså i ECCE, forskningsgruppen, socialterapeuterne, lægerne og koordinationsgruppen, som arrangerer og planlægger delegeret konferencen. Der er ikke så meget nyt i det på den måde. Et vigtigt argument for kun at mødes hvert andet år er også, at det er bekosteligt at afholde delegeret konferencen. Kursen på Schweizerfranc er høj, og midlerne er blevet mindre over de forgangne år. Men mange spørgsmål opstod selvfølgelig, som hvordan opretholder og øger vi vores forbundenhed med hinanden og med Konferencen i Dornach. Man ønsker at arbejde mere målrettet og uddelegere opgaver. Der var også tale om at oprette et verdensforbund, men der er ikke noget fastlagt endnu, og man arbejder stadigvæk videre med disse spørgsmål, som I også er velkomne til at give jeres mening til kende om. Jeg henviser til Konferencens hjemmeside khsdornach.org hvor man kan holde sig opdateret.

Til sidst vil jeg nævne at Bernard Schmitz fra næste år indtræder som repræsentant fra Marjatta. Han afløser Renate Gregersen, der har været Marjattas repræsentant i en årrække.

Lars Svendsen