Gå til forsiden
 

Delegeretkonferencen i Dornach 7.-8. oktober 2017 - Referat.

Præsentationsrunde. Ca. 70 repræsentanter tilstede i Schreinereisaal. Fra Danmark deltog Bernhard Schmitz, forstander på Marjatta, og jeg, Lars Svendsen, som referent og som repræsentant for Helsepædagogisk Sammenslutning. Dette billede er fra sidste år.

Manfred Trautwein fremlagde årsberetningen. Da Rüdiger har været syg, havde han ikke mulighed for at færdiggøre årsberetningen, så den blev færdiggjort af Jan Göeschel og Pascale Hoffmann.
Budgettet og årsregnskabet blev fremlagt. Det har været diskuteret, om man fremover skulle betale direkte til den frie Højskole for Åndsvidenskab, fremfor nu direkte til den medicinske sektion, da der er relationer også til de andre sektioner.

I budgettet for 2017 fremgår det, at der bliver et underskud på 51.400,- schweizerfrank. Det er næsen halvdelen af egenkapitalen og derfor jo helt uholdbart. Landebidragene er faldet støt inden for de sidste ti år, som jeg også nævnte i sidste årsberetning, da schweizerfrankens valutakurs har været støt stigende. Nogle lande har også ophørt med at betale til Konferencen, da de ikke deltager mere, eller deres institutioner er lukket ned, som det er sket i Grækenland. Inden delegeret konferencen havde Helsepædagogisk Sammenslutnings bestyrelse besluttet at forhøje vores bidrag fra CHF 3300,- til 4000,- Euro. Manfred Trautwein opfordrede alle lande til at forhøje deres bidrag med 10 % så der kan komme positive tal på bundlinjen igen.
Den helsepædagogiske konference („Internationale Tagung für Heilpädagogik und Sozialtherapie“) kommer i 2018 ind på et socialvidenskabeligt tema. Datoen bliver d. 8.-12. oktober 2018 og arbejdstitlen er indtil videre: „Sozial Spiel Räume – Orte für gelingende Biografien“ (Steder for biografier der lykkes). De (Bart, Sonja & Jan) skriver i invitationen: ”Vi anser vores arbejdsområde, som en samklang af de sociale videnskaber og af pædagogik og medicin, og denne treklang ønsker vi at gå nærmere efter i de kommende helsepædagogiske stævner. Som optakt til stævnet i 2018 vil vi hellige os sociale og samfundsmæssige temaer og søge svar på spørgsmålet, hvordan det helsepædagogiske og socialterapeutiske arbejde med sine fremtidsimpulser bidrager til forandringsprocesser i samfundet, og hvordan dets ståsted er indenfor disse samfundsmæssige forandringsprocesser, (eller forvandlingsprocesser om man vil.)”
Tanken er, at man næste år også vil invitere udviklingshæmmede mennesker til at deltage i konferencen og i arbejdsgrupperne. Der efterlyses mennesker, der gerne vil stå for en arbejdsgruppe. Man vil også gerne holde en gudstjeneste som optakt.
”In der Begegnung leben” afholdes for tyvende og sidste gang i Beograd Serbien fra 31. maj til 3. juni 2018. Se hjemmesiden: http://zivetiususretu.com / Til hjemmesiden khsdornach.org skal der udarbejdes en liste over alle steder og forbund. Man ønsker at skærpe bevidstheden om konferencen i Dornach og dets arbejde meget mere, og at vi skal se os selv som en del af arbejdet i Dornach. Vi skal bruge dem og ikke mindst hjemmesiden meget mere. Det er tanken, at der skal lægges flere artikler ud på hjemmesiden, som har interesse for helsepædagoger og socialterapeuter. Større synlighed i offentligheden er også et mål for fremtiden. Der foreslås, at man ved hver opkrævning af støttebidrag til Dornach sender en kort arbejdsbeskrivelse med, at hvad der har været arbejdet med i det forgangne år. Se også årsberetningen for 2016, som jeg har vedhæftet denne mail.
Primært var temaet på delegeret konferencen at arbejde med de syv områder, der fik højest prioritet fra den rundspørge, som vi sendte ud til jer her i foråret. De lyder som følger:
1. Udvikling af en uddannelse for seminarielærere, altså dem der uddanner. Modeller, ansatser, formater, der på verdensplan kan tilbydes. Dette er en meget stor og krævende opgave.
2. Gennemførelse af livskvalitetsstudier, virksomhedsstudier og lignende, der angiver eller påviser prototypen eller modellen for det antroposofiske arbejde. Altså forskningsprojekter, brugerundersøgelser, interviews med mere. Målet er at samle en projektgruppe af akademikere, videnskabsfolk og praktikere i et samarbejde med den medicinske sektion, Alanus højskolen ved Bonn og andre antroposofisk orienterede universitetslærere og forskningsinstitutter. Se mere til dette i nedenstående, da undertegnede var med i netop denne arbejdsgruppe.
3. Offentliggørelse af en bog, med titlen: ”Indføring i den antroposofiske helsepædagogik og socialterapi” på forskellige sprog. Meningen er at Jan Göeschel skal skrive bogen, og at den er tænkt som en indføring for folk, der ikke kender så meget til emnet i forvejen.
4. Udvikling af en antroposofisk orienteret videreuddannelse indenfor management og ledelse for en international gruppe af medarbejdere fra vores arbejdsområde. Bygges op som et interkulturelt samarbejde med online moduler, metoder, ”værktøjer” og arbejdsgrupper i de forskellige lande. Planen er at nedsætte en arbejdsgruppe. Der findes allerede eksisterende programmer og kurser på tysk, som man kan arbejde videre med.
5. Udvikling og udgivelse af tidsskrifter og andre ressourcer både inden uddannelsen og som inspiration til det praktiske arbejde. Oversættelser af ”Seelenpflege” til andre sprog som spansk, russisk, engelsk og skandinavisk? Med kommentarer.
6. Understøtte et kommende generationsskifte og støtte til kommende unge professionelle. Unge medarbejdere inviteres med til en konference i 2020 med den medicinske sektion. Ansvarlig for dette er Sonja Zausch.
7. Videreudvikling af Højskolearbejdet indenfor det helsepædagogiske og socialterapeutiske arbejde. Stævnet ”Living Connection” er en begyndelse på dette arbejde. Mødes med kollegaer og arbejde mere spirituelt sammen.

Jeg deltog i arbejdet omkring tema nummer to, altså om resultater og studier og forskningsarbejde. Værdiarbejde omkring kvaliteten af vores helsepædagogiske og socialterapeutiske arbejde. Hvordan gør man i praksis? Lave forskning om brugernes livstilfredshed og livskvalitet. Lave forskningsstudier af hvordan og hvorfor vi gør, som vi gør i praksis. Hvordan kan man måle det? Se på inklusion, ledsagelse og assistance til udviklingshæmmede mennesker igennem et livslangt forløb. Kvalitetsmålinger. Hvad er vigtigt for os som professionelle og hvad er vigtigt for brugerne? Er der overensstemmelser eller uoverensstemmelser? Få andre instanser til at se objektivt på det.
Spørgsmålene som hver gruppe skulle arbejde med var følgende:
1. Hvem har brug for hvad?
2. Mulige svar?
3. Arbejdsgruppe og talsmand. Holde kontakt med bestående arbejdsgruppe.
4. Ressourcer og behov for støtte. Økonomisk og ikke mindst viden.
Til det første spørgsmål om hvem der har brug for undersøgelser af vores arbejdsfelt skrev vi: Myndighederne. Offentligheden. Ledelsen. Bestyrelsen. De bevilligende myndigheder. For vores egen sikkerhed og vores egen udvikling, som en bekræftelse af vores eget arbejde, og om kvalitetssikring for de bevilligende myndigheder. Borgernes behov for at udtrykke sig om dem selv og om deres behov må ikke ignoreres. Behovet for at møde ligesindede. Være borgernes repræsentanter. Se på et udviklingsforløb og vurdere det.
Til det andet spørgsmål: Mulige svar: Studier af brugernes udvikling. Tilfredshedsundersøgelser. Valgmuligheder jævnfør FN-Konventionen. Hvad får man for de offentlige midler? Hvad er det specielle ved det antroposofiske arbejde: Vores specifikke tilgange, fx som værende baseret på rytmer, terapier og medicin. Arbejdsfællesskaber med udviklingshæmmede mennesker. Vi ønsker at være åbne og udadvendte overfor det omgivende samfund. Arbejdsområderne er børn, voksne, ældre borgere, opsøgende ambulant arbejde (§ 85), bosteder og behandlingshjem og specialskoler.
Til det tredje spørgsmål eller aspekt, valgte arbejdsgruppen Merlijn Trouw fra Holland til talsmand. Trække på akademikere og praktikere, forskning og researchgrupper. Konferencen i Dornach (Jan, Bart & Sonja). Pim Blomard fra universitetet i Utrecht blev nævnt. Monika Seifert fra Berlin. Bernard Schmalenbach fra Alanus Højskolen ved Bonn og studerende ved Alanus Højskolen, der måtte have interesse i at lave sådanne undersøgelser. I Järna findes en fokus/forskningsgruppe, som dog ligger lidt i dvale pt. Marjattas uddannelsescenter gennemfører og har gennemført forskellige undersøgelser og forskningsprojekter i samarbejde med Roskilde Universitetscenter. Involvere brugerne gennem interviews og andre former for medinddragelse. Ligeledes blev nævnt Bernd Kalwitz fra Nordtyskland. Christian Gaegauf har kontakt til ECCE som forælder.
Til det fjerde spørgsmål: Ressourcer og behov for viden og støtte.
a) Trække på de enkelte landes sammenslutninger og forbund og holde dem orienteret. Hvilke projekter findes der allerede? Planlægning og overview?
b) Finde forskningsinstitutter. Hvem? Hvad? Hvor? Resultater? Hvem arbejder allerede med emner der kunne være interessante?
c) Fundraisning? I de enkelte lande. Vigtigt med forbindelse til konferencen.